Smag På Kælderen #1

Når man finder sig omgivet af så overvældende et arsenal af øl som vi gør her i kælderen, kommer man nogle gange til at tænke. Tænk engang, alle disse flasker, indeholdende forskellige væsker der alle sammen har gennemgået tæt på magiske transformative kemiske processer, korn og humle er blevet kogt og kølet, alskens slags frugt og urt er blevet infuseret og tilføjet, sukker er blevet spist og omdannet, smagskomponenter er blevet til og er igen forduftet, og til sidst har passionerede hænder forsejlet væskerne i mørkebrune flasker og kørt dem hele vejen hen til vores kælder.
Sammen med disse tanker hører sig selvfølgelig en konsekvens – lyst til smag!

Derfor har vi, Ølkælder-baronen Karsten og undertegnede, sat os for at smage os igennem vores konstant skiftende og voksende repetoire. Vores første (officielle) smagning tog os fra den bitre ende og over i den sure. Her er et sammendrag af vores oplevelser:

 

Øl #1.
Tiny Rebel – Cali APA, 5,6%

Dyb gylden farve med et flot, cremet skum, der bliver liggende, tykt og insisterende. Vi stikker snuden i glasset.
K: Wow, den er rar!
Aromaen byder på milde citrusfrugter, hyldeblomst og vindruesaft. Vi smager.
B: Den kunne jeg godt se mig selv drikke mange af ude på Boulevarden.
En yderst behagelig let maltethed, løfter et lille fad citrus-lignende frugter op i svælget, og en mildt bitterhed kildrer bagerst på tungen. Balance er kodeordet.

Alt i alt en både saftigt humlet, sprød og letdrikkelig Pale Ale. Perfekt når temperaturen vokser ud af sine teenage år.

 

Øl #2.
Edge Brewing Barcelona – Accidental Jedi IIIPA, 10,9%

Vi springer let og uelegant fra en mildt Pale Ale, til en af de tungeste humle-drenge i butikken.

En øl der skvulper blødt ud af halsen på flasken, og med det samme står der krydrede og fyldige aromaer ud i kælderen. Vi kigger hinanden i øjnene og ved at vi har fået vores sag for.
B: Så for satan…
Det her er en øl der spiller højt på alle tangenter; høj viskositet, fed malt-fylde og krads bitterhed.
K: Masser af honningsødme og dybe, krydrede humletoner. Hold da op.

Som man måske fornemmer af stoffet, er dette en øl der sætter både Karsten og jeg i skak. Med sine knap 11 procent, mærker man tydeligt varmen sprede sig, på øllets rejse gennem kroppen og de 100 IBU fornægter sig da heller ikke. En anbefalelsesværdig oplevelse til dem der bare ikke kan få nok, men en tand for kraftig og klistret til os!

 

Øl #3
Hanssens – Experimental Raspberry, 6%

Så bliver det lyserødt og lifligt… troede vi. For denne Framboise fra Dworp, Belgien, er skam ikke for de helt sarte.

Flot lyserød i glasset, ganske vidst, uden skyggen af skum og med potent hindbær-frugtighed i næsen. Smagen, derimod, viser sig fra en mere aggressiv side. Voldsom hindbær-smag afløses af en skarp, eddike-lignende syre, som hænger ved.
B: Ikke at det er en dårlig ting, men man kan ikke ligefrem kalde den balanceret..
Karsten erklærer sig enig.

Vi havde ramt endnu én af dem, man med glæde anbefaler til folk der ved hvad de går ind til, men som egner sig bedst som deler, grundet dens (meget) kraftige syre.

 

 

Øl #4
Det Lille Bryggeri – Kriek Barolo B.A., 10,8%

Med hærdede smagsløg og tunger, gennemtæskede af humle, syre og alkohol, kunne en Kriek fra Det Lille Bryggeri ikke skræmme os. Indtil vi fik den i glasset.

Kulsort med røde render, og en aroma der, som en karismatisk militærofficer fra fx Full Metal Jacket, tager én i kraven og skriger ”RØDVIN”.
Det står meget hurtigt klart, at vi ikke skal tage ”Kriek” delen af øllens navn for bogstaveligt. Her taler vi bitterhed og garvesyre; bitterhed fra Kirsebærstenene, der har ligget med på fadene, samt garvesyren fra disse. Ind i munden spredes en, ja næsten bizar blanding af sødme, syre, tørhed og bitterhed.

Vi hev flasken ud af et pivkoldt køleskab, og lagene i øllen markeres klarere i takt med at den stiger i temperatur. Sødmen føles renere, mens kirsebærene og Barolo’en fletter sig en kende ud af hinanden, og giver mere plads til hinanden.

K: Den er perfekt om man er til ekstrem rødvins-fadlagring, samt ekstrem kerne-bitterhed.

Om vi så er det, vil jeg lade stå hen til læserens egen fortolkning…

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Comments are moderated