Smag På Kælderen #3

Smag På Kælderen #3

Velkommen til 3. udgave af -

Smag på Kælderen (hvorfor er der ikke mere kærlighed til Jolly Pumpkin?)


I skulle næsten komme og se det…
Hylderne er spækkede og pakkede, og ikke med hvad som helst..! Der kan en gang i mellem simpelthen komme en så overvældende og ekstravagant samling kasser ned af trapperne, at det vækker følelser og stimulerer de samme hjernecentre, som hvis man står foran verdens vidundere. Syn som Niagara Falls, Taj Mahal eller den der allé på Bispebjerg Kirkegård med kirsebærtræerne, som alle gik amok over i år. Det hænder også at man sidder med en flaske foran sig, der er så rasende velbrygget, at man bliver fyldt af en ærbødighed og en ydmyghed, som stod man overfor et forhistorisk urvæsen, eller selveste skaberen (i hvilket tilfælde man naturligvis også ville have et par spørgsmål eller fem, men det er på en anden note).

Vi holder os ikke tilbage, og har åbnet nogle ganske vidunderlig flasker i dag:

 

Wicked Weed – Fille de Ferme, 4,1%

Wicked Weed er som oftest, hvis ikke favoritten, så i hvert fald i feltet, når den sniger sig ind i en smagning, og i dag er ingen undtagelse; sour ale fermenteret med appelsinskal og Gedeblad. Det lyder godt.

Vi hælder i glasset i mødes af.. ingenting? Nærmest et fravær af aroma står op af glasset, og kan kun defineres som mild fersken. Med hævede øjenbryn smager vi på varerne, og mødes lettende med en lidt større samling nuancer:

Den første umiddelbare oplevelse er tør og frugtug, og dertil hører en sommerlig og tynd syre, hen ad limesaft, umoden stenfrugt og blommeskind. Faktisk er der også lidt gose-fornemmelser at spore, igennem en mild saltethed, samt oliven-agtige toner.

Selvom vi har med en enormt elegant og lækker sag at gøre, kan vi ikke undgå at være lidt skuffede, med så skyhøje forventninger som vi sad med. Det er absolut ikke den mest spraglede i Wicked Weeds repetoire, faktisk minder den mere om en enormt tør hvidvin. Når det er sagt er det skam stadig en flot øl og en klar anbefaling til dem der sætter pris på det subtile, tørre og syrlige.

Gå til øl: https://www.kihoskh.dk/products/wicked-weed-fille-de-ferme

 

Highwater – Ramble on Rose, 6%

Her er tale om et lidt mere komplekst billede. Et helt år har denne sour ale ligget på rødvinsfade, og noterne fra blåbær, rosenskud, hybenrose blade og røde peberkorn er talrige og fortættede.

Har man nogensinde sat snuden til et (vellykket) rødt glas usvovlet, spontant fermenteret naturvin, har man måske nu en idé om hvordan den her øl gør sig i introduktionen. Den er funky, krydret og saftig – meget lig en let macereret rødvin. Der er store mængder blomster, hybenrose, en balanceret peber og fine blommede noter at finde, og derudover massere af fad. Øl og vin kommer sjældent nærmere så fin en fusion, samtidig med at der er en god hidsig syre fra blåbærerne, og en spændende eget udtørrende effekt:
K: det sætter sig lidt på læberne det der eg.

Til sidst bliver bærsyren afløst af en lidt fedtet blomster-parfumeret smag (på den gode måde) der inspirerer minder om milde sommerfester med velkomstdrinks, rørt sammen af lidt rødvin, noget cider eller danskvand, samt roser og frugter.

En dejlig øl, der ville være perfekt at præsentere for ham/hende éns snobbede vin-elsker der hårdnakket påstår at øl kun er for folk i for stramme fodboldtrøjer ude i vandkants-Danmark.

Gå til øl: https://www.kihoskh.dk/products/highwater-brewing-ramble-on-rose

 

Cascade – Cranberry, 6,9%

Nu begynder der at ske ting! For Cascade er ikke hvem som helst når det kommer til surt. Da vi fik nys om at Cascade var på vej til landet, var vi rystede i vores begejstring! Så det er med stor andægtighed og brusende forventning at vi kaster os ud i næste smagning.

Det første der rammer mit associationscenter, er ordet ”blærebetændelse”. Det lyder absolut ikke rart, men det er nu ikke så dumt igen, for associationen skyldes naturligvis den skarpe tranebær-duft der spreder sig om glasset.
Syren fra denne øl er bragende, og henfører os i en helt særlig glædesrus, hvor ord som ”kodyl” og ”pikant” bliver rystet ud af ærmerne, som var det hverdags betegnelser!

Når vi kommer lidt længere ned i øllen, forbi syren og den umiddelbare tranebær aroma, trænger vi ind i et krydret univers, der på en eller anden måde kan beskrives banalt som et cola-tyggegummi med et strejf af mynte! Det yder naturligvis ikke øllen retfærdighed, så lad mig uddybe:
Den kradse kanel, blandes med den behageligt prikkende (mildt ætsende) mundfølelse, samt de frugtige overtoner fra appelsinskallen og tranebærrene, og leder tankerne hen imod en iskold cola. Og jeg insisterer på iskold, så man ikke kan smage alle de kemiske og sukkersøde undertoner.

Eftersmagen byder igen på kanel og bær, en sødlig citronskal, smurt ud over en potent tørhed (der nok har sin forklaring i tranebærrene). En suveræn Sour, hvor alle ingredienserne kommer fint frem og til deres ret- Den er kompleks, nuanceret og enormt fint afstemt.
Det er næsten skræmmende, men vi synes faktisk at den er pengene værd (den er ikke billig!).

Gå til øl: https://www.kihoskh.dk/products/cascade-brewing-cranberry

 

Jolly Pumpkin – Biere de Mars, 7%

Den her øl har jeg valgt at give undertitlen: Nåååh ja, det var derfor… det var derfor man i sin tid kastede sin kærlighed på øllet, det var derfor man nu sidder i en kælder med øl til op over begge ører (bogstaveligt talt) og det er derfor at man til stadighed sætter snuden til et nyt glas i ny og næ – for at opnå den her slags oplevelser.

Dette er en øl som, lidt modsat Oaxacan fra Wicked Weed, ikke leverer fuldt ud fra første færd. Den lægger ikke alle kortene på bordet i ét hug, men smider langsomt og drevent, først ét es, så det næste, indtil alle 4 lægger sirligt foran dig og forpurer alt håb om sejr (og din økonomi: Karsten har allerede proklameret at han vil købe en kasse med hjem).

Jamen hvor skal man dog starte. Hældt i glasset, har den faktisk en rimelig mild opstart; unægtelig Jolly Pumpkin med sin karakterisktiske brett-kultur, vi aner lidt vingummi frugtighed, bananslik og lidt druesaft. Vi sætter glasset til munden, og Krigsguden smider sit første Es.

Tungen rammes af en subtil strøm af smage der bare vokser og vokser. En forvirring opstår idét de fine, sarte noter bliver underbygget af en fantastisk fylde. Som en linedanser er den perfekt afbalanceret mellem den cremede malt og den læskende syre.
K: Det er bare som at høre sådan et rigtigt godt stykke Schubert, der folder sig ud mens de forrige toner stadig klinger.
Som klassisk musik, bølger og svæver noterne ind over hinanden, underbygger, overstøtter og forstærker. Biere de Mars må have taget et Tantra kursus på et tidspunkt, for det her er en af de længst udstrækkende nydelser vi har været med til – faktisk kan vi smage hele 3 akter. Først den tydelige og karakteristiske frugtige gær-bårne lethed, blandet med klassisk Flangers balsamico syre/sødme. I andet akt sker en udtørring – noget der altid sker inden for denne ølstil: den bløde sødme bliver afløst af en dessert-bær syre der, som når man tygger kernen over i fx en ribs, resulterer i en udtørrende effekt. Der stopper forestillingen som oftest, måske med untagelse af en metallisk eller vandet syre. Ikke her. Tredje og sidste akt er som et nærmest hektiskt indflyvende frugtfad, der redder én sekundet før man rammer den tørre sanbund – den kommer bragende fra begge sider af tungen, og med den lister de jordbær der har fået de helt rigtige betingelser, abrikoser, mango, ananas. For at sige det ligeud er vi begge to lidt på røven over at den bliver så tropisk til sidst, som Karsten sagde det:
Der er noget hængekøje over den – ikke en vandseng, den omklamrer én for meget, her bliver man omsluttet af luften og saligt vugget. Som en mango-omfavnelse.

B: Der er virkelig god affjedring i den her øl.
Ja, smooth i alle dets betydninger. Her er en øl der tager en legendarisk ølstil, én der på sin vis er et lukket kapitel, som er landet på sine fejlfrie eksempler i Duchesse de Bourgogne og Rodenbach Grand Cru. Den tager øl stilen, og ikke nok med at den fornyer, raffinerer og nedjusterer elementer – den direkte forbedrer den! Jolly Pumpkin hiver alt det gode i førnævnte eksempler fra hinanden, strækker dem ud, men i stedet for at de mister kvalitet, er alt det gode stadig til stede – det strækker sig bare over længere tid, samt giver plads til endnu flere nuancer.

Vi er fanboys af den her øl, vi føler os som hysteriske teenage piger i kø til CityBoiz – vi har endda forsøgt at finde ud af om etiketten findes som plakat (vi er ikke de eneste http://www.beeradvocate.com/community/threads/jolly-pumpkin-art-posters.96002/). Det kan også siges med fire ord:
Så ren, så perfekt.

Det var en anbefaling.

Gå til øl: https://www.kihoskh.dk/products/jolly-pumpkin-biere-de-mars

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Comments are moderated