Øllet i KIHOSKH:

I butikken har vi forskellige områder med øl.

Det første område er lige inden for døren, når du kommer ind i butikken. Her bliver du mødt at en lille reol med nogle særligt udvalgte øl.

Går du til venstre herfra, vil du ganske uundgåeligt blive ledt mod Køleren. Her finder du et betydeligt større udvalg af øl - både traditionelle trappister, velkendinge og helt nye. I Køleren finder du også både klassiske og spændende sodavand og limonader. Heriblandt den helt specielle kokosvand fra Hotel Michelberger.

Når du går videre rundt og kommer til kassen, og så går lidt videre endnu, vil du på din højre side kunne se en trappe. Denne nedstigning fører dig til Kælderen, hvor vi har et - og vi siger det gerne selv - fabelagtigt udvalg af øl. Det glimter og dunkler fra glas og etiketter, som alle hilser dig og drager din opmærksomhed mod sig. Hernede kan du tage dig god tid og mellem de glædesbringende kaskader finde frem til de favoritter, du kendte i forvejen og dem du skal til at opdage.

Som områder der har løsrevet sig fra resten af universet, dvæler også i Kælderen støvede gamlinge, der må gå under betegnelsen Vintage, og som primært er for de erfarne søgere, der ønsker at sammenligne forskellige faser af øllets tilværelse.

Røsten fra Kælderen benytter sig af bloggen Kældernyt til at bebude nyankomne herligheder.

 

DU KAN BESTILLE UDVALGTE ØL VIA VORES WEBSHOP